En tredje årsag til den europæiske imperialisme var magtpolitikken. Da en del imperiemagter begyndte at fokusere på muligheden, om at bosætte dele af befolkningen i oversøiske kolonier. Denne mulighed havde for eksempel Storbritannien allerede benyttet sig af i Australien, Canada og Sydafrika, da dette vil give dem en større magt via et voksende befolkningstal, større økonomisk styrke, og de kom til at råde over flere værnepligtige til militæret.

Men magtspillet forsatte, i og med der var visse områder, som kunne have en særlig strategisk betydning, for eksempel var Egypten et vigtigt strategisk område, da de havde Suezkanalen, som forbinder Middelhavet med Det Indiske Ocean. Eller hvis en stormagt skulle benytte sig af dens krigsflåde på verdenshavene, var det vigtigt at have kontrol med/adgang til havne, så man kunne forsyne sig, hvilket betød, at det at have sikre forsyninger var rigtig vigtigt.

Prestige var også et rigtig betydningsfuldt ord blandt stormagterne og de øvrige lande. Da det at have kolonibesiddelse var ensbetydende med prestige. Ved de europæiske stater, var kendetegnet ved stormagterne nærmest at de havde/besad kolonier, og at de deltog i den europæiske civilisering af den øvrige verden[1].

 

 

 

 

Kilde:
[1] https://verdenshistoriehhx.systime.dk/index.php?id=1216